Jeg opfatter computere som et musikinstrument. Hvor man på en violin skal øve sig i mange år for at spille en smuk tone, kan man ved hjælp af elektronik komme lettere til forskellige udtryk.
Alle kan forbindes til en computer via en eller anden form for interface, og softwaren indeholder regler for hvilke lyde computeren skal generere som respons på de inputs, den modtager.
For musikere (her tænker jeg på professionelle musikere) er det måske ikke så vigtigt, for de har et meget stort register at udtrykke sig indenfor. Men der er altid udtryk som deres instrument ikke dækker, og her kan computeren bruges. En slagtøjsspiller kan få lange legatofraser eller glissader, og en blokfløjtespiller kan få dyb bas og volumen.
For amatører, som ikke råder over et stort instrumentalt eller vokalt udtryksspektrum, er interaktive musikcomputere et fantastisk middel til at udfolde musikalsk mening. Med passande input devices og fornuftige regler i softwaren, kan computeren bringes til at reagere adækvat på naturlige bevægelser som alle behersker: Kraftige bevægelser oversættes til aggressive rytmer eller blide sving klinger som legato melodier.
|
