MBTI: INTP
Stjernetegn: Stenbuk Medlem af DKF Født 1959, har gået i skole, er udlært smed, taxachauffør, uddannet komponist/musikteoretiker (Nordjysk Musikkonservatorium 1990, Erik Bach) og ufaglært programmør og direktør.
Arbejdede fra 1990 - 1998 som komponist med enkelte undervisningstimer på universitet og konservatorium.
1998 - 2006 direktør i IT-firma.
2007- 2008 projektleder i Københavns Kommune
2008 - 2012 udvikler i Delebilfonden
Jeg levede af at skrive musik i små 10 år, indtil jeg en dag pludselig manglede enhver form for motivation til at lave musik. Uden motivation, ingen arbejdsglæde, så jeg startede et IT-firma i stedet. Mest for sjov, for udfordringens skyld - kunne jeg drive en bare nogenlunde fornuftigt kørende forretning på markedsvilkår? - jo, det kunne jeg, næsten da. Det gik lige præcis nogenlunde fornuftigt. Jeg blev ikke rig, og jeg gik kun konkurs en enkelt gang. Altså en betinget success.
Jeg glemte ikke musikken i de ti år, men lyttede, læste om og refekterede over musikkens og komponisters rolle i verden. Så lang tid tog det mig at finde ud af at komponisters rolle ikke er at skabe musik, men at sætte sig ned og lytte til hvilken musik der mangler, og så skrive den ned. Det lyder måske banalt, og det er fordi det er banalt. Men for mig var det en afgørende opdagelse, fordi den gjorde mig min rolle i verden klar. Det handlede ikke om hvad jeg kunne finde på af smarte ting, men bare om at sidde helt stille og lytte til hvad jeg mangler at høre.
Med den erkendelse blev musikken igen en nødvendighed, så jeg droppede mit firma og søgte ansættelse, for at få fritid til at skrive musik. Lidt famlende, jeg skulle tilbage i håndværket. I 2009 blev jeg klar.
|
